Fra Johannes af korsets "Levende kærlighedsflamme":

Fra Gerald G. Mays "Addiction & Grace":

Så vidt jeg kan se, er vores kerne det, som kaldes for "hjertet" i den hebræiske og den kristne spiritualitet. Det er det aspekt af os, som ikke bare er vores eget personlige midtpunkt eller centrum, men også det sted, hvor vi er i tættest kontakt med Guds nærvær. Og det er beregnet på at være vores viljes centrum, kernen i alle beslutninger og handlinger. Desuden er hjertet det sted, hvor vi indser, at vi dybest set er ét med hinanden og med alt, hvad Gud har skabt. Men denne hjerte-følelse lader sig ikke indfange i begreber, heller ikke i kontemplative begreber. Hjertet synes ikke at være helt det samme som os, og heller ikke helt det samme som Gud. På samme måde som det ikke lader sig knytte sammen med vores begrænsede billeder af os selv, stemmer det ikke overens med nogen af vores billeder af Gud. Derfor er det altid frustrerende ubestemt, og vi føler os altid dybt uvidende, når vi står over for det.