Da jeg stødte på dette lille skriv, The Song of Surrender, fik jeg noget af en aha-oplevelse.
Det er en prædiken skrevet af en anglikansk præst, Christopher Page (hvis kone vi mødte på vores retræte i Canada sidste februar). Han beskriver sin centrerende bønspraksis som tilbedelse -- forstået som øvelse i at åbne og overgive sig til Gud.
Jeg synes det er en vigtig indsigt. Vi praktiserer kontemplativ bøn -- ikke for at få noget -- men for at give noget af os selv. Og det gør ikke noget hvis Gud ikke har et behov for vores gave. Vi har et behov for at give den.
